Tá springet!
Et tandemspring er til dig som gerne vil prøve frit fald - men uden at det kræver en lang og tidskrævende uddannelse.
Et tandemspring er et faldskærmsspring hvor passageren er koblet sammen med en erfaren springer, (Tandemmaster) som er specielt uddannet til at springe med passager i frit fald.
Selve springet bliver udført fra ca. 3000 meters højde, hvilket giver et frit fald på 30-40 sekunder, hvorefter man flyver rundt i faldskærmen og nyder udsigten i ca. 4-5 minutter.
På selve dagen
Det er en fordel med komfortabelt tøj, men der er ingen dresscode. Så du kan komme i smoking, sandaler, kodisko eller bare tæer, alt gælder. Det anbefales dog at have er varmt tøj på om vinteren, da temperaturen som hovedregel falder med en halv grad for hver 100 meter flyet stiger.
Video
Der vil blive filmet før, under og efter springet og produceret en klippet video. Spørg tandemmasteren om dine muligheder.
Tandemspring
Oplev det frie fald- 30 sekunders frit fald
- 5-6 minutters skærmsflyvning
- Foto + video af dit spring kan tilkøbes for 699 kr.

Har altid gerne ville prøve at springe i faldskærm. Så da jeg hørte at to venner var begyndt, tog jeg bogstaveligtalt springet og tilmeldte mig det først kommende hold, og har på ingen måder fortrudt. Der er et fantastisk sammenhold både i ØFK og med andre klubber og nærmest alle, såvel instruktører og som andre springere, står klar med gode råd og opmuntrende ord. Så det er ikke kun et faldskærmsspring, men også det sociale samvær i klubben der rykker.
Jeg havde længe ville prøve at springe faldskærm, så jeg meldte mig til et af øfk’s solokurser. Efter en hyggelig aften med lidt praktisk og teoretisk undervisning fandt vi en dag med spring vejr og så var det tid til at komme i luften med en instruktør. At kravle ud under vingen i 1000 m. Højde og så bare give slip mens man prøver at huske instruktionerne gav det fedeste sus og den flotteste udsigt hele vejen ned. Det der efter planen bare skulle ha været 2 spring for at prøve det er blevet til 19 spring, og jeg har slet ikke fået nok endnu Klubben har et fedt sammenhold og det er en fornøjelse at være der selvom vejret kan drille og man ikke kan komme ud og springe.